Vejledning er et vigtigt element i projektlederuddannelsen. Da undervisningen i høj grad er deltagerstyret - dvs. at det eleverne og deres ideer, der driver projekterne frem - stiller det nye krav til underviseren og eleven. Underviseren skal mest af alt være en vejleder, som understøtter eleverne i at lede indhold, proces og mål. Vi læner os derfor op ad Tron Inglars procesorienterede vejledningsstrategi (Inglar, 2012). Inglar er norsk professor i eksperimenterende pædagogik og underviser bl.a. på den norske læreruddannelse. Hovedtrækkene i den procesorienterede vejledningsstrategi er:

Den procesorienterede vejledningsstrategi

  1. Vejlederen er aktivt lyttende og spørger ind til det enkelte gruppemedlems tanker, idéer mv.
  2. Vejlederen opstiller forslag til alternative mål og metoder.
  3. Vejlederen fokuserer ikke kun på gruppen som helhed, men appellerer til den enkelte elev i gruppen om at reflektere og konstruere projektet. Fokus bør være på den enkelte elevs nærmeste udviklingszone.

Den procesorienterede vejledningsstrategi kræver omstilling for både underviseren og eleven, hvorfor vi i bogen har inkluderet et afsnit om vejledning fra et elevperspektiv. Mange elever skal vænne sig til at gå fra en lærerstyret undervisningsform til en deltagerstyret undervisningsform, og derfor spiller vejledningen en særlig rolle i de første måneder af projektlederuddannelsen. Vejledningen bidrager til at skabe tryghed i en anderledes undervisningsform og fremmer elevernes engagement i forhold til projektarbejdsformen, den divergente tænkning og modet til at handle.

Vejledningsformer
I projektforløbene veksler vi mellem følgende vejledningsformer:

  1. Fastlagt gruppevejledning: I projektugerne modtager projektgrupperne daglig, fastlagt vejledning, som eleverne på forhånd forbereder med en dagsorden. I henhold til den procesorienterede vejledningsstrategi bidrager vejlederen til mødet med forskellige perspektiver på problemstillingerne i åben dialog med eleverne. Vejlederen skal lytte og må ikke overtage mødet. Eleverne er aktive parter i mødet.
  2. Vejledning efter behov: Når eleverne arbejder i vores åbne kontormiljø, har vi etableret en ordning, vi kalder fingeren. Fingeren er en udklippet og lamineret skabelon, som alle projektgrupper monterer på en skillevæg på deres ”kontor”. Fingeren fungerer som en form for behovstermometer, som projektgrupperne kan bruge til at signalere til læreren, om de har behov for vejledning. Er fingeren oppe, har de akut behov for hjælp, er fingeren nede, vil de ikke forstyrres. Fingeren kan også placeres et sted midt imellem. Det er dog ikke muligt at frabede sig vejledning. Vejledning kan være med til at forbedre elevernes processer og åbne øjnene for nye muligheder, hvorfor alle modtager fastlagt vejledning. 

Forslag til yderligere læsning: Inglar,Tron (2012): Lærer og vejleder, Forlaget Klim